Skip to main content

Om Rene Vigh

Nej nu må det simpelthen stoppe!” Har jeg tænkt utallige gange, når jeg har haft min gang rundt omkring på byggepladser og taget mig selv til hovedet. Alt for mange nemme, hurtige løsninger. Alt for meget sjusk. Alt for mange kunder uden ordentlig vished om, hvad deres penge egentlig går til i en byggeproces.

Af den årsag kiggede jeg mig selv i spejlet en dag, tog en dyb indånding og sagde til mig selv: “Rene det er nu, at du skal blive selvstændig. Det er nu, at andre skal få glæde af din ekspertise”. Efter at have stirret fokuseret ned i morgenkaffen, mens brikkerne faldt mere og mere på plads for mig, tog jeg beslutningen.

NV Bolig blev en realitet.

Du kan derfor nyde godt af mine nu over 20 års erfaring som både snedker, tømrer, projektleder og bygningskonstruktør med alt, hvad det indebærer. Hvad du end støder på af udfordringer inden for renovering af byggeri eller opførelse af byggeri, så er jeg din professionelle sparringspartner. Du kan være helt sikker på, at jeg har set det meste, og du kan derfor også regne med, at jeg forstår mig på problemløsningen.

Det betyder for dig, at du vil få absolut ekspertviden og forståelse for både byggeri, materialer, projektering, proces, fugt- og skimmelproblematikker – ja for hele byggeriets A-Z.

Der er mange i branchen, der forstår sig på hurtige salgseksekveringer. Med mig som din wing-man er du garanteret den sikre vej til målet: At få dig og din familie trygt hjem.

Skal du lige overveje det lidt endnu, inden du tager den endelige beslutning, kan du da lige smutte ind og læse om en af mine helt særlige interesser – udover dit byggeri selvfølgelig – nemlig at flyve med droner!

Bor du i Jylland eller på Fyn? Intet problem. Jeg kører gerne langt for at hjælpe dig.

Synes du også, at det nogle gange bare er rart at sætte “stemme” på folk, inden man beslutter sig?

Du kan altid kontakte mig for en gratis og uforpligtende snak.

Er du interesseret, kan du fange mig mandag – fredag i tidsrummet kl. 8:00 – 16:00

For mere information kan du kontakte mig her
Danmark kort